Hvad er der galt med det psykiatriske behandlingssystem?
02.02.2020

Der er meget kritik af det psykiatriske system i Danmark. Men hvad er problemet egentlig? Er der for få penge og for få sengepladser - eller ligger problemet i virkeligheden et helt andet sted?

Debatten om psykiatrien og retspsykiatrien raser, både nationalt og internationalt, og den danske regering har nu besluttet at give et millionbeløb til behandlingspsykiatrien i håb om. at kvaliteten af behandlingen af landets sindslidende vil bedres. Psykiaterne argumenterer for, at psykiatriens dårlige resultater skyldes ressourcemangel. Hvordan kan man forvente, at alvorligt syge mennesker bliver raske eller får det bedre, når de udskrives før tid, lyder det. Dette lyder vel logisk for mange. Når speciallæger i psykiatri siger, at psykisk syge har brug for længere tids behandling for at blive raske, siger de det ofte med så stor autoritet og overbevisning, at det for mange vil lyde overbevisende. Selvfølgelig skal psykiatrien have flere penge til flere sengepladser og mulighed for længere tids indlæggelse og dermed stabil medicinsk behandling. Det er jo det eksperterne siger, er det ikke?

Antipsykiatriske bevægelser eller psykiatri-kritiske bevægelser mener til gengæld, at psykiatrien i det hele taget gør mere skade end gavn. Den biologisk/medicinske model er hele grundlaget for behandlingspsykiatrien i den vestlige verden, og den bevares udelukkende pga medicinalindustriens kriminelle handlinger og manipulation af både lægestanden og resten af samfundet. Dette gøres kynisk og udelukkende med det formål at tjene flere og flere penge. Psykiatrien sygeliggør rask væk normale menneskelige reaktioner, skyder derved helt ved siden af relevante behandlingsmål og hjælper ingen, lyder det. Al medicinsk behandling af menneskelig lidelse er en forbrydelse imod menneskeheden og den medicinsk baserede psykiatri bør bringes til ophør.

Men debatten er for unuanceret og polariseret. Sandheden ligger formentlig et sted midt imellem disse to positioner. Som tidligere medarbejder i behandlingspsykiatrien ved jeg, at nogle mennesker rent faktisk får gavn af indlæggelse på psykiatrisk afdeling. En indlæggelse på psykiatrisk afdeling kan være livreddende for nogle. Alvorligt selvmordstruede mennesker kan få en pause fra det liv, der i en periode er blevet alt for svært at håndtere, og hvis man er heldig at møde en medarbejder, der rent faktisk har veludviklede empatiske evner, livserfaring og omsorg til overs for én under indlæggelsen, kan det betyde alverden i forhold til at finde fodfæste igen. Medicinering af en akut psykotisk tilstand kan også være gavnlig for det videre forløb, hvis man vel at mærke ikke medicinerer for lang tid og hvis man trapper langsomt nok ud igen. Men som tidligere medarbejder i psykiatrien ved jeg også, at de psykiatri-kritiske bevægelser desværre har langt mere ret end de som regel får anerkendelse for. Der er noget helt fundamentalt galt med vores nuværende psykiatriske behandlingssystem, og det er bestemt ikke blot et spørgsmål om ressourcer. Som tidligere medarbejder i psykiatrien ved jeg nemlig også, at nogle mennesker sygeliggøres og bedøves unødigt i den medicinske psykiatris ånd, og dette bestemt med skadevirkninger til følge. Det er min absolutte overbevisning, baseret både på egen klinisk erfaring og på den seriøse psykiatri-kritiske litteratur, at en del mennesker i psykiatrien bliver skadet mere end de bliver hjulpet i psykiatrien og at en del bliver sygeliggjort unødigt og gjort afhængige af lægemidler som de aldrig skulle være behandlet med. Dette er ikke mindre end en medicinsk katastrofe og i øvrigt en menneskelig tragedie.

En del af problemet består i, at det nuværende psykiatriske behandlingssystem slet ikke i stand til at forstå og tage vare på svært traumatiserede mennesker, der reagerer på deres psykologiske traumer med symptomer som eksempelvis aggression, depression, selvskade, stemmehøring eller vrangforestillinger. Disse mennesker bliver medicineret, fordi det er i praksis det eneste psykiatrien kan finde ud af. Og hvis disse mennesker ikke er enige i, at dette er den rette behandling for dem, vil de i en del tilfælde blive tvangsmedicineret med potentielt skadelig medicin og retraumatisering til følge. Der er i behandlingspsykiatrien fortvivlende lidt viden om eller interesse for psykologisk behandling, familiebehandling eller behandlings-tilgange som Åben Dialog, der eksempelvis har vist exceptionelt gode resultater i forhold til psykose-reaktioner, og det er her problemet ligger. Der er i praksis tale om et ensporet medicinsk fokus - og ja, det skader i nogle tilfælde mere end det gavner.

I psykiatrien har man glemt, hvad menneske lidelse egentlig er og hvordan den kan håndteres uden at den nødvendigvis skal medicineres væk. Vi har glemt hvor vigtigt det er at give plads til lidelsen og til livshistorien, så det lidende mennesker får mulighed for at skabe mening i sin egen historie og forstå sine egne reaktioner som andet end tegn på 'sygdom'. Man kan ikke medicinere traume-reaktioner væk uanset hvor 'grimme' man måtte synes de og de bagvedliggende traumer er. Vi har brug for en psykiatri, der reelt spiller på flere tangenter end den nuværende menneskeligt fattige og ensidigt medicinske tilgang. Der er brug for et reelt paradigmeskifte, hvor man i langt højere grad end nu satser på at kunne skelne traume-baserede psykiske lidelser fra lidelser med eventuel større basis i neurologiske skader, stofudløste tilstande og/eller genetiske forhold. Der er brug for en langt større satsning på kompetent og ikke-medicinsk behandling af følgerne af psykologiske traumer. Der er ikke brug for flere penge til mere af det samme!

Kommentarer (7)
Linda Callesen
02.02.2020 (22:26)
Godt skrevet Gitte - jeg er meget enig i din sidste kommentar omkring en noget bredere satsning og bredere forståelse af hvad der gør mennesker psykisk lidende. Jeg har i 5 år arbejdet specifikt med kvinder og mange har traumer der har brug for regulering stedet for medicinering.
Zandra Berthelsen
03.02.2020 (00:51)
“Der er ikke brug for flere penge til mere af det samme” jeg er virkelig enig og jeg synes du kommer fint ind på de forskellige lag af debatten uden det bliver for sort eller hvidt.
Jeg synes det er fedt du beskriver det med menneske lidelse og livshistorie - omend der godt måtte være mere fokus på det rent tekstmæssigt . Fordi det er mega vigtigt - hvis jeg fx kigger i min egen historie .
Det der gjorde mig friskere og medicinfri - var nemlig det med at skabe en anden mening med min lidelse end den psykiatrien kunne give mig - de mente at jeg var skizofren og mange andre ting for resten af livet og at det ikke kunne helbredes . For snart et år siden blev jeg vurderet af en psykiater ved en tilfældighed, og jeg endte med psykiateren fjernede samtlige diagnoser på nær en. Post traumatisk stress syndrom.

Hvis du spørger mig, så mener jeg alle psykiatriske lidelser er hvis ikke neurologiske skader er påvist ved scanning eller blodprøve - eller andre ting der kunne forårsage disse adfærdsændringer og personlighedsændringer , så er alle psykiatriske lidelser traumebaseret - ud fra de teorier jeg arbejder med og studerer.

Min påstand er derfor at psykiatriske lidelser uden påviselige neurologiske skader , er noget der kan helbredes .
Det tager bare mega meget tid og tålmodighed og masser af empati.
Desværre er der mange som bliver stressede af det til tider usunde miljø i psykiatrien af personaler , så de enten siger op, eller mister indfølingen. Ikke fordi de ikke vil , men fordi de ikke får lov at gøre deres arbejde.

For det hedder sig i dag at man ikke må tale for meget med det samme personale eller den samme klient. Hvordan skal folk så få det bedre i psykiatrien hvis ikke der er en stabil varig relation eller længere varende ?

Glæder mig til at følge dine blogs👍

Zandra Berthelsen
Jonas Vennike Ditlevsen
03.02.2020 (19:10)
Yes, meget vigtig debat! Jeg kan godt forstå, at du også vælger at tilskrive psykiatrien gode egenskaber. Det er en debat, der ufatteligt let bliver sort/hvid.

Et af problemerne er for mig at se, at man går efter manden, ikke bolden. Personerne, der har ansættelse i psykiatrien, gør jo - som vi alle - deres bedste i den rolle, de har. Jeg har selv været en del af debatten på den side, der primært angreb brugen af psykofarmaka. Min grundholdning til præparaterne har ikke ændret sig, men jeg er i dag af den overbevisning, at det er selve systemet, vi skal forsøge at ændre. De ansatte i psykiatrien gør det bedste, de kan, inden for de rammer, de har, herunder kulturen. Og kulturen er meget stærkt lægefaglig og biokemisk orienteret. Men systemet påvirker også øvrige tilgange til borgerne. Jeg tror, at alle - uanset faglighed - kan hjælpes af, at man i psykiatrien ændrer grundlæggende på opfattelsen af, hvad det er, psykiatriens formål er. Et paradigmatisk skift er derfor en nødvendighed.

Godt skrevet!
Glenn Borgen Hansson
04.02.2020 (08:28)
Problemerne i psykiatrien er mange.

F.eks. Så findes der kriterier for den psykotiske tilstand i SCAN Glossary. Af denne liste fremgår det hvordan man konstatere om en person er i en psykotisk tilstand. Til trods for at det har været et krav fra WHO siden 1994, at psykiatere skal bruge disse kriterier, så har jeg endnu ikke talt med en psykiater, der kender eller bruger disse kriterier.

Desuden blev begrebet psykose afskaffet af WHO tilbage i 1994. Det er således afskaffet i Norge og Sverige, men det eksisterer stadig i Danmark. Hvis du har den lille bog med spiralryg fra Munksgaard over "Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser", så kan du læse det på side 9.

Man kan heller ikke længere være sindssyg i Norge og Sverige, men i Danmark er psykiatere helt vilde med at kalde deres patienter for sindssyge.

Jeg har endnu ikke mødt en patient med diagnosen Paranoid Skizofreni, der opfylder diagnose-kriterierne.

I Finland kan man med åben dialog regne med (statistisk) at være rask igen fra Paranoid Skizofreni efter ca 2 år (uden medicinsk behandling). I Danmark har psykiaterne den holdning, at når du har fået diagnosen, så er du syg resten af livet.....

Jeg kunne skrive i dagevis ….
Hannah
05.02.2020 (08:56)
Tak for dette indlæg!
Det er så vigtigt at vi som professionelle (i dit og mit tilfælde som psykologer) tør påpege problemet og påpege det igen og igen.
Medicinalindustrien er en magtfuld industri (som mange andre industrier i vores tid) og den lader sig desværre ikke styre af etik når det handler om at nå sine mål. Det er set gang på gang hvor der er snydt og manipuleret med forskningsresultater og når læger og forskere er blevet betalt for at lyve eller praktiserende læger er blevet ført bag lyset af tidsskrifter som industrien styrer.
Hvad er evidens?
Jeg kender flere forskere der har forladt forskningsverdenen...(selv på Københavns Universitet) fordi de ikke ville lade sig presse til at manipulere med resultaterne.
Der er så mange psykologiske metoder til at hjælpe. Gid ressourcerne du taler om -og forskningen fremadrettet blev placeret her.
Poul Erik Svenningsen
19.02.2020 (13:47)
Tak, det er på tide psykologerne giver sig mere tilkende. Jeg ville yderligere ønske, at psykologerne turde sætte sig igennem som behandlingsansvarlige. Og jeg kunnne tænke mig større fokus på udviklingstraumer. Jeg måtte selv "forske" mig frem til gennem 35 år, at der inde under et panser af et falsk selv, fremmedhed for sig selv, var et fuldstændig ubekræftet barn. Der kun verlevede ved at tilpasse sig til en "falsk" omsorg. Det var helt usynligt for omverdenen, som for de mange psykologer jeg konsulterede med en for egen regning. Jeg måtter læse mig til det, samt studere mine forældres adfærd. Konfrontere mine forældre flere gange for med egne ører og øjne konstatere at, de kan ikke bekræfte mig. De undviger. Og derefter kunne jeg først søge dej rette hjælp. Nu kan jeg være ikke at være blevet bekræftet. Bare for at sige, at psykologer bør også blive bedre til at identificere og behandle. De var tilstede når jeg nødtvunget konsulterede psykiatrien. Og blot blev mistolket og fejlbehandlet.
Bodil
20.02.2020 (16:42)
Godt skrevet! Meget enig.

Skriv en kommentar


Adresse: Den Grønne Dal. Godthåbsvej 182, 2720 Vanløse. Tlf.: 22 74 74 00 Email: gittepsykolog@protonmail.com
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk