Kontakt mig for en gratis og uforpligtende orienterende samtale på gittepsykolog@protonmail.com eller via kontaktformularen
Jeg mener, at ydmyghed, empati, fleksibilitet, høj faglighed og ligeværdigt samarbejde er nogle af de allervigtigste principper for vellykket psykologisk behandling, uanset hvilken problemstilling, der er tale om. Jeg tror på, at alle mennesker har en naturlig drift mod udvikling og derfor også har en iboende evne for at komme sig igen, hvis sindet eller følelseslivet skulle komme ud af balance. Livet kan ramme os på forskellige måder og skabe forskellige former for fortvivlelse. Det kender vi alle sammen. Somme tider finder vi selv vores vej igennem udfordringerne og finder måske endda styrke i at have overkommet modgang. Andre gange kan det være gavnligt eller endda nødvendigt for os at søge hjælp, fx hos en psykolog.